130425_GER_web_570x215px_omginseng

Om Ginseng:

Ginseng er den bedst kendte af alle østens traditionelt anvendte planter. Planten blev fundet for mere 4000 år siden i Koreas dybe skove. I begyndelsen var ginseng forbeholdt konger og kejsere og var, takket været dens forbløffende egenskaber, sin vægt værd i guld. I dag er ginseng for alle, der ønsker et tilskud til at klare en presset hverdag.
De aktive stoffer i ginseng kaldes ginsenosider. De udvindes af ginseng plantens rod, der skal vokse fem til seks år, før den må høstes. Ginsengroden har en sjov, menneskelignende krop, og den er så eftertragtet, at hver rod koster flere hundrede kroner. Den fineste ginseng kommer stadig fra Asien. Den hedder Panax C.A Meyer og er opkaldt efter den botaniker, der første gang beskrev planten i detaljer. Gerimax®, der er Danmarks mest solgte ginsengpræparat, anvender udelukkende Panax ginseng C.A. Meyer fra Asien. Ekstrakten er standardiseret, så indholdet af ginsenosider er ens fra gang til gang.

 

I mere end 4000 år har man i Asien vidst, at ginsengplantens rod har en gavnlig indflydelse på menneskers energi, ydeevne og udholdenhed. Samme resultat er vestlige forskere også kommet frem til. Derfor er det ikke så mærkeligt, at man netop i Asien, hvor ginsengplanten trives bedst, har taget ginseng til sig som et af de vigtigste kosttilskud.

 

Ginsengplanten dyrkes af asiatiske bønder på små jordlodder. De kostbare planter beskyttes mod sol og kulde af halmmåtter, og behandles med samme omhu som spædbørn indtil de når 5-6 års alderen. På dette tidspunkt høstes de karakteristiske, menneskelignende rødder, der nu har opnået den største koncentration af aktive stoffer, de såkaldte ginsenosider. Herefter er jorden så udpint, at man ikke kan plante noget på den de efterfølgende 10 år.